LED Lys - uden begrænsninger

Belysning til DIT PROJEKT

Professionel rådgivning til dit belysningsprojekt

Er du arkitekt, rådgiver eller installatør med et forestående belysningsprojekt?


Vores team, bestående af lysdesignere, beregnere, elektrikere og specialiserede belysnings- og energirådgivere, er her for at støtte dig. Vi tilbyder tilpassede belysningsløsninger, der spænder fra detaljerede lysberegninger til kreative lysdesign og belysningsforslag, der matcher dine behov og dit projekt.


Med en dyb forståelse for både teknisk ekspertise og æstetisk design arbejder vi tæt sammen med dig, for at skabe funktionelle og inspirerende belysningsmiljøer. Samarbejde med LITE sikrer, at dit belysningsprojekt realiseres med den højeste standard for både energieffektivitet, funktionalitet og design.

Segmenter


Design & funktionalitet

Din kreative sparringspartner i belysning og lysdesign


Vi er jeres kreative samarbejdspartnere inden for belysningsdesign. Vores passion er at skabe tilpassede lyskoncepter, hvor vi kombinerer æstetik og funktionalitet, for at skabe unikke lysoplevelser. Vi guider jer gennem mulighederne, fra valg af armaturer og deres designkvaliteter til den rette tekniske løsning, der understøtter (by)rummets formål og stemning.


Udforsk også vores udvalgte sortiment af armaturer, der kombinerer funktionalitet med et rent og enkelt design. Mange af vores produkter er designet i samarbejde med Pilgaard Design Studio og er skabt til at komplementere arkitektoniske rum, idet de tilfører både tryghed og steming uden at gå på kompromis med kvaliteten. Perfekt for arkitekter, der øsnker at integrere enkelte og diskrete, men effektfulde belysningselementer i deres projekter.



Gennemtænkte lyskoncepter – rådgivning med fokus på jeres behov

Lysrådgivning der transformerer


Vi er jeres erfarne rådgivere inden for lysdesign og belysningsløsninger. Med fokus på jeres behov og ønsker skaber vi gennemtænkte lyskoncepter, der forener energieffektivitet med funktionalitet. Vi vejleder i alt fra valg af armaturer og deres tekniske egenskaber til at skabe den rette stemning og atmosfære inde og ude.


Hos LITE tror vi på, at den rette belysning kan transformere ethvert rum - inde såvel som ude. Vi står klar som sparringspartnere, der guider jer gennem alle muligheder og tekniske detaljer, så jeres projekt bliver både inspirerende og energieffektivt – tilpasset netop jeres ønsker.



Designet til Installatører

Hurtig montering, høj effektivitet


Vi leverer lyskoncepter, som er udviklet med tanke på effektiv installation og enkel håndtering. Med vores armaturer og tekniske løsninger sikres det, at jeres arbejdsproces bliver så smidig og tidsbesparende som muligt - uden at gå på kompromis med kvaliteten.


For os er det vigtigt, at vores kunder oplever en problemfri installationsproces. Derfor står vi klar med kompetent rådgivning, så I får de bedste løsninger, der gør både planlægning og montering nemmere og hurtigere – til glæde for både installatører og kunder.



HVAD SIGER VORES KUNDER


 Vi er meget tilfredse med at have LITE som leverandør på belysningen. Fra start til slut fik vi kompetent rådgivning om valg af master og lamper.

marius hansen,

streetball consulting

 Vi valgte LITE som belysningsleverandør, da de kunne leve op til vores krav.  Tilbagemeldinger, vi har fået efter udskiftningen, er yderst positive. Mine kollegaer oplever, at det er et godt og bedre lys, vi har fået Installeret.

OLE MAgnussen, Projektleder

Hjørring kommune

Vi har været enormt tilfredse med samarbejdet med LITE og den tilgang de havde til projektet. Vi har fået et lysdesign som opfylder alle vores ønsker - og mere til.

Bettina Jensen, Projektleder
Hjørring kommune

PROCES - sådan arbejder vi


ON SITE

Når vi skal udføre lysberegninger, er en præcis opmåling af rummet (gælder også ude) afgørende, for at sikre korrekte resultater og optimal belysningsplanlægning. Dertil tages der selvfølgelig højde for gældende belysningsstandarder for at sikre, at lysforholdene opfylder de nødvendige krav.


Formålet med opmålingen er at skabe en præcis model af rummet, som kan bruges til at simulere lysforholdene. Med korrekte data kan vi bruge avancerede softwareværktøjer til at beregne lysniveauer, identificere mørke områder og optimere placeringen af lyskilder, for at opnå en jævn og effektiv belysning.


Ved at tage højde for alle aspekter af rummet, herunder dimensioner, materialer, eksisterende belysning og indretning, kan man opnå det bedste resultat for både funktion og æstetik.

FOR MENNESKER OG MILJØ

Med en præcis opmåling i hånden går vi videre til lysberegningen, hvor vi skaber et detaljeret belysningsdesign, der tager højde for både belysningsstandarder, funktionelle behov og æstetiske ønsker. 


Ved hjælp af avanceret software simulerer vi lysfordelingen i rummet/området og justerer, indtil vi opnår den ønskede balance og intensitet. 


Vores beregninger sikrer, at lysniveauet overholder gældende belysningsstandarder, samtidig med at vi minimerer mørke områder og skaber en behagelig lysoplevelse.

TILPASSET TILBUD

Når lysberegningen er færdiggjort, udarbejder vi et klart og gennemskueligt tilbud, der inkluderer alle nødvendige armaturer, eventuelle tilbehørsmoduler og øvrige detaljer. 


Vi lægger vægt på at tilbyde løsninger, der kombinerer høj kvalitet med konkurrencedygtige priser. 


Vores tilbud er udarbejdet efter jeres behov og budget, så I kan træffe en informeret beslutning om den ideelle belysningsløsning.

LEVERING TIL TIDEN

Efter accept af tilbuddet sørger vi for effektiv levering af produkter og tilbehør til det aftalte tidspunkt, så jeres projekt kører efter planen. 


Vi samarbejder tæt med både leverandører og installatører for at sikre, at alle dele ankommer som forventet, og at kvaliteten af de leverede produkter lever op til vores høje standarder. På den måde understøtter vi en smidig proces fra start til slut.

FULD VÆRDI

Efter installationen følger vi op for at sikre, at belysningen lever op til de forventede resultater. 


Vi tager eventuelle justeringsbehov i betragtning og er altid klar til at bistå med rådgivning og finjustering, så lyset fungerer optimalt i praksis. 


Vores opfølgning sikrer, at I får den fulde værdi af belysningsløsningen – både nu og fremover.

Betydning af lysdesign i arkitektur


Belysning kan spille en afgørende rolle i arkitektur, både indendørs og udendørs.  Lys forbedrer ikke kun æstetik og stemning, men sikrer også funktionalitet i rummene og skaber tryghed i byrum.


Indendørs sikres det gode indeklima med den rette belysning. Det kan også bruges til at fremhæve materialer, farver og strukturer, skabe dybde og dimension og dele rummet op i forskellige zoner med varierende lysintensitet. Det rigtige lysdesign kan forvandle et almindeligt rum og fremkalde bestemte følelser og understøtte rummets formål.

Udendørs belysning kan forstærke bygningers facade, fremhæve arkitektoniske detaljer og øger sikkerheden ved at lyse mørke områder op.


Desuden spiller belysning en vigtig rolle i at skabe sikre og indbydende udemiljøer, hvor folk kan mødes og interagere. Effektiv og æstetisk belysning er således essentiel i at binde et arkitektonisk projekt sammen, og understøtte både dets design og funktionalitet.


LÆS MERE →

Effektive belysningsløsninger


En god belysningsløsning kan løfte hele byggeprojektet og er essentiel for at skabe funktionelle, æstetiske og energieffektive rum. For rådgivere i byggebranchen er der vigtige faktorer at overveje, når man planlægger lysdesign til både indendørs og udendørs områder.


Det gode indeklima med indendørs belysning sikres med forståelse af rummets formål og brug. Funktionelt lys er nødvendigt i kontor- og arbejdsmiljøer. Gennemtænkt lysdesign understøtter rummets funktion og fremhæver arkitektoniske detaljer, hvilket giver dybde, zonering og stemning i bygningen.


Udendørs belysning har stor betydning for sikkerheden og trygheden i det offentlige rum og ved bygningens facade. Lys, der fremhæver arkitektoniske detaljer og belyser mørke områder, kan gøre udemiljøer indbydende og sikre, mens energieffektiv LED-belysning og lysstyringssystemer reducerer forbruget og sikrer en bæredygtig løsning.

Rådgivere bør integrere energieffektive løsninger som LED og sensorstyret belysning, som sparer energi og sikrer langtidsholdbare løsninger. Derudover kan modulopbyggede armaturer og produkter med EPD’er (Environmental Product Declarations) understøtte bæredygtighedsmål og fremtidssikre projektet.


Professionel belysningsrådgivning hjælper med at udarbejde en belysningsplan, der komplementerer både design og funktion, og som sikrer optimal integration i det arkitektoniske miljø. Hos LITE samarbejder vi med rådgivere for at skabe  lysløsninger, der matcher projektets behov og skaber værdi for både bygningen og de mennesker, der bruger den.


Med fokus på korrekt belysning i hele byggeprocessen kan rådgivere skabe projekter, der skiller sig ud og opfylder moderne krav til bæredygtighed og energieffektivitet.

LÆS MERE →

Vigtige Overvejelser for Elektrikere og Installatører ved Belysningsinstallationer


Når elektrikere og installatører arbejder med belysningsprojekter, er der mange faktorer at overveje for at sikre en effektiv, sikker og holdbar installation. En velplanlagt belysningsinstallation er afgørende for at skabe både funktionalitet, æstetik og energieffektivitet i både indendørs og udendørs miljøer.


En god belysningsplan kræver, at elektrikeren har forståelse for projektets krav. Dette inkluderer valg af de rette armaturer og lyskilder, som både passer til rummet og overholder gældende standarder. Robuste udendørs armaturer, energieffektive LED-løsninger og specialiserede lysstyringssystemer som sensorer og dæmpere er vigtige komponenter, som sikrer, at belysningen opfylder projektets behov og sparer energi.


Alle belysningsinstallationer skal overholde el-sikkerhedsstandarder og brandsikringskrav, hvilket især er vigtigt i vådrum og udendørs områder. En professionel installation sikrer desuden, at armaturerne er korrekt placeret, og at de er nemme at vedligeholde og tilgå for fremtidige reparationer eller opgraderinger.

En effektiv belysningsinstallation betyder også nem adgang til lysstyringssystemer. Dagslyssensorer, bevægelsessensorer og tidsstyringer kan hjælpe med at reducere energiforbruget og forlænge lyskildernes levetid. Elektrikere bør være opmærksomme på at sikre korrekt opsætning af disse systemer for at maksimere energieffektiviteten.


Elektrikere og installatører bør også levere dokumentation af installationen, herunder kabelføring og placering af armaturer og styringssystemer, for at gøre fremtidig fejlfinding og vedligeholdelse nemmere.


Hos LITE forstår vi vigtigheden af godt håndværk og effektiv belysningsinstallation. Vi tilbyder et bredt udvalg af energieffektive belysningsprodukter og ekspertise i lysdesign, der gør det nemmere for elektrikere og installatører at levere holdbare og sikre belysningsløsninger, som imødekommer moderne krav til bæredygtighed og funktionalitet.

LÆS MERE →
Share by: